Medlem af Rejsegarantifonden 1488
Karlsbroen, der på tjekkisk hedder Karluv Most, er den mest berømte bro i Prag. Indtil 1962 var det muligt at køre i bil og sporvogn på broen, men dette sled for meget på broen, og derfor er det i dag kun muligt at passere den til fods.
Den nuværende bro blev opført i 1357, men før dette tidspunkt havde der været andre broer (flere træbroer og også en stenbro) på dette sted.
Karl d. 4. tog initiativ til opførelsen af broen, og ansatte arkitekten Petr Parler til at lede arbejdet.
Der findes mange myter om Karlsbroen, bl.a. at der er blandet æg, mælk og vin i mørtlen for at gøre den stærkere.
Broen er udsmykket med 30 statuer, og især én af statuerne er værd at bemærke - nemlig den der forestiller Skt. Johannes af Nepomuk. Ifølge legenden ville Johannes ikke røbe dronningens skriftemål, hvorfor han blev tortureret og smidt i floden. Denne tragiske skæbne har bevirket, at han er blevet ophøjet til helgen. Statuen har helt blankslidte pletter, fordi forbipasserende rører ved den på deres vej over Karlsbroen. Det siges nemlig, at det bringer held at røre ved den.
En anden genstand på broen som det - ifølge myten - bringer held at røre ved, er et messingkors, der er i gelænderet på broens nordside.
I hver ende af broen findes der et brotårn, der er bygget i gotisk stil. Det er muligt at komme op i tårnene, hvorfra der er god udsigt over broen.
Udover udsmykningen og det historiske vingesus er Karlsbroen et besøg værd på grund af stemningen. På broen færdes turister, Prags borgere, gadehandlere, musikere, gøglere, tegnere mv. i hobetal, så her sker altid noget, både dag og nat.
KARLSBROEN