HJEM
- Forside

BESTILLING
- Tilbud ønskes

TILBUD
- Bedste tilbud

REJSEMÅL
- Amsterdam
- Barcelona
- Berlin
- Budapest
- Dresden
- Krakow
- Lissabon
- London
- Madrid
- Paris
- Prag
- Rom
- Stettin
- Teplice
- Warszawa
- Wien

PRAG
- Flyrejser
- Busrejser
- Togrejser
- Kørselv

- Grupperejser - Studierejser - Firmarejser - Aktivferier - Opera
- Marathon
- Speedway

- Information
- Hotel
- Lejligheder
- Ture i Prag
- Seværdighed

OM OS
- Kontakt os
- Firmaprofil
- Sikkerhed
- Betaling
- Betingelser

ANDET
- Forsikring
- Links




Medlem af Rejsegarantifonden 2441

PRAG OG TJEKKIET
- Praktisk information om Prag og Tjekkiet

Tjekkiet er beliggende i Central Europa grænsende op til Slovakiet, Polen, Tyskland og Østrig. Landet er delt i tre områder, Bøhmen med hovedstaden Prag, Moravien med landets næststørste by Brno, samt Schlesien.

Omkring 10,5 millioner mennesker lever i landet, hovedsageligt fordelt i mindre landsbyer. Hovedstaden Prag rummer ca. 1,5 million indbyggere, og det officielle sprog er tjekkisk, der er et gammelt slavisk sprog.

Tjekkiet er kendt for sine historiske monumenter, der inkluderer gamle slotte og klostre, samt større kollektioner af kunstværker og historiske museumsgenstande. En del af monumenterne kan findes i små, smukke og velbevarede middelalderlige landsbyer, samt i hovedstaden Prag. Denne gyldne stad er en af de smukkeste og bedst bevarede byer i Europa, og du kan finde hundredevis af gamle bygninger, imponerende paladser, kirker og slotte.

Tjekkiet har været et center for Europæisk kultur i hundreder af år. Landet har fostret flere af Europas store komponister og forfattere, inklusiv Bedrich Smetana, Antonin Dvorak, Leos Janacek og Franz Kafka. Som følge af denne kulturelle arv er der et stort udbud af underholdning hele året igennem.

PRAKTISKE INFORMATIONER
Offentlige transportmidler
Det offentlige transportsystem i Prag er rigtig godt, og omfatter metro, bus og tram (sporvogn).Det offentlige transportnet er utroligt effektivt, hurtigt og simpelt at finde rundt med. Det skal heller ikke parkeres og sidder ikke fast i den øvrige trafik. Sidst men ikke mindst kan man køre i den (den offentlige trafik altså!!!) med en alkohol promille over 00/000.

Billetter til enkelte ture kan købes på metrostationerne. Billetter koster 24kc for ½ time og 32 kc for 1½ time. Begge billetter er med mulighed for at skifte mellem transportmidler. At blive taget uden billet koster 1000kc i bøde. Denne bøde kan man næsten ikke undgå en eller to gange om dagen på de store stationer, da kontrollørerne kender turistsæsonen.

Metroen (undergrundsbanen)
Metroen er inddelt i 3 linjer A, B og C, henholdsvis grøn, gul og rød linje. Metroen starter kl. 5 om morgenen, og sidste afgang er omkring midnat. I myldretiden kører togene hvert 5. minut og om aftenen mindst hvert 10. minut.

Tram (sporvogn)
Trams kører i alle større gader og holder bl.a. ved mange af metro linjerne. Efter midnat kører såkaldte nat-trams ca. hver 40 minut. Tram nr. 91 er den såkaldte historiske tram, som viser næsten alle historiske seværdigheder i Prag, bortset fra slottet. Hver lørdag, søndag samt helligdage kører denne tram. Turen tager ca. 1 time og koster 35 kc. for voksne og 20 kc. for børn.

Taxi
Der går rygter om, at der findes ærlige taxi chauffører i Prag. Ifølge loven koster det officielt 17 kc. pr. kilometer, men det er en fordel at aftale en fast pris, før du sætter dig ind i taxien. Hvis du vil køre på taximeter sørg da for, at displayet på taxameteret viser tallet 1. Undgå taxier midt i centrum. Vores råd er at ringe 1035 for Profitaxi eller 33113311 for AAA taxi.Hvis du føler, du betaler for meget, insister på at få en regning, eller få taxichaufføren til at køre dig til den nærmeste politistation. Du kan også ringe på tlf.: 2491 6666, hvis du føler, du er blevet snydt.

Togstationer
Hlavní Nádraží (hovedbanegård)
Information: 24615108
Reservation: 24217654
Metro: Hlavní Nádraží

Nádrazí Holesovice, Tlf.: 24615865
(afgang til udlandet: Berlin, Vienna m.m)

Smíchovské Nádraží, Tlf.: 24615086
(afgang til bl.a. Karlstejn)

Masarykovo Nádraží, Tlf.: 24224200
(afgang til mange tjekkiske og slovakiske byer)

Lufthavn
Lufthavnen ligger i udkanten af Prag, Ruzyne (ca. 20 km. fra centrum). Lufthavnens information har tlf: 367814 eller 367760. Billet og reservation kan også ske fra Revolucni 1, Prag 1, tlf.: 24806225 og 24806302.

Bus nr. 119 kører hver 15 min. fra Dejvická metro station til lufthavnen og tilbage og koster én metrobillet. Hvis du tager en taxi vil det under normale omstændigheder koste 600 kc, men betragt dig som heldig, hvis du "slipper" med mindre end 700 kc.

Posthus
Hovedposthuset ligger på Jindrisská 14 (en sidegade til Václavské nám) og har åbent alle døgnets 24 timer. Postkort og frimærker kan købes, fax og telegrammer kan sendes. Orange postkasser findes på alle gader, hvorfra breve kan sendes.

Telefonsystem/landekoder
Det tjekkiske telefonsystem er ikke det bedste i verden, men det fungerer rimeligt. Internationale opringninger kan ske fra hovedposthuset fra kl. 7 til kl. 23. Telefonboksene i gaderne tager alle, næsten uden undtagelse, telefonkort. Et telefonkort kan købes på hovedposthuset, og de små "Tabak" forretninger. Telefonkortene kan fås med henholdsvis 50, 100 og 200 enheder og koster henholdsvis 100, 200 og 400 kc. Danmark 0045 og koster ca. 25 kc./minut.

Tyveri
Prag er opdelt i distrikter fra 1-10. Hvis du bliver bestjålet, skal du rapportere det til den politistation, der ligger i det distrikt, hvor tyveriet blev begået. Det er politiets pligt at tilkalde en oversætter, når politirapporten skal udfyldes. Vær forberedt på, at det kan tage nogle timer.
Adresser på de respektive politistationer:
Prag 1 : Benediktská 6
Prag 2 : Legerova 2
Prag 3 : Lupácova 11
Prag 4 : U Plynárny 2
Prag 5 : Nádrazní 16a
Prag 6 : V.P. Ckalova 18
Prag 7 : Krízikova 24
Prag 8 : Rosenbergových 1
Prag 9 : Jandova 1
Prag 10 : Prípotocní 300

Telefon numre i tilfælde af akut hjælp:
Politi: 158
Brandvæsen: 150
Ambulance: 155
Telefonerne har åbent 24 timer i døgnet, men du er heldig, hvis du får fat i en engelsk talende person.

Lægehjælp
Hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt med lægehjælp, er det muligt at få god hjælp på en af de tjekkiske klinikker. Det skal siges, at standarden varierer fra god til meget dårlig. Selvom mange af lægerne forstår engelsk, har de ikke samme adgang til sofistikeret diagnose udstyr som lægerne i Danmark. I tilfælde af hurtig hjælp kontakt en af følgende klinikker, hvor der findes engelsk talende læger:
Det Canadiske Medicin Center (Canadian Medical Centre)
Veleslavínská 1/30. Prag 6
Tlf: 316 5519, kun efter aftale

Den første medicin klinik i Prag (First Medical Clinic of Prag)
Vysehradská 35. Prag 2
Tlf: 29 89 78 eller 29 22 86
Metro: Karlova Námestí

Health Care Unlimited
Revolucní 19. Prag 1
Tlf: 231 1838
Tram nr. 4,7

Medical Clinic at Národní
Národní 11. Prag 1
Tlf: 26 62 16

Nemocnice Na Homolce Hospital Foreigners Clinic (klinik for udlændinge)
Roentgenova 2. Prag 5
Tlf: 5292 2146, 5292 2191, 52 92 11 11

Tabte kreditkort
Hvis du taber/får stjålet dit kreditkort, skal du hurtigst muligt ringe på ét af følgende numre:
Visa, Diners Club: 2412 5353
MasterCard: 2442 3135
American Express: 2421 9992

Veksling af penge
Dette kan foregå mange steder. Det kan anbefales at gå til en af de store banker, som generelt har de bedste kurser, samt laveste kommission (ca. 2%). Der findes en del automater, der kan hæves fra (både VISA og Masterkort). Veksel ALDRIG penge på det sorte marked, da det er forbudt, og der er en stor risiko for, at du ender op med værdiløse sedler. Den mindste pengeseddel er på 20 kc, og den største er på 5.000 kc

Skr. Vitus Katedralen i Prag


Medlem af "Rejsegarantifonden" med godkendelsesnummer 2441
Copyright © Rejsemægleren A/S, Kongshøjvej 45, 9210 Aalborg S.Ø., Danmark
Telefon: 40557566
[Email]