HJEM
- Forside

BESTILLING
- Tilbud ønskes

TILBUD
- Bedste tilbud

REJSEMÅL
- Amsterdam
- Barcelona
- Berlin
- Budapest
- Dresden
- Krakow
- Lissabon
- London
- Madrid
- Paris
- Prag
- Rom
- Stettin
- Teplice
- Warszawa
- Wien

PRAG
- Flyrejser
- Busrejser
- Togrejser
- Kørselv

- Grupperejser - Studierejser - Firmarejser - Aktivferier - Opera
- Marathon
- Speedway

- Information
- Hotel
- Lejligheder
- Ture i Prag
- Seværdighed

OM OS
- Kontakt os
- Firmaprofil
- Sikkerhed
- Betaling
- Betingelser

ANDET
- Forsikring
- Links



Medlem af Rejsegarantifonden 1488

PRAG
- Ture i Prag med dansk guide

TILMELDING: Send bestilling nederst på siden.

TUR 1: BÅDTUR
MANDAG, ONSDAG OG LØRDAG FRA 17.30 TIL 20.00

Bådturen, som er en af vores mest populære ture, er en hyggelig sejltur af to timers varighed på floden Moldau, som slynger sig smukt gennem Prag. Fra sejlturens udgangspunkt sejler vi forbi Karlsbroen, igennem en af Prags mange sluser og videre ned i den sydlige del af byen. Undervejs bydes der på buffet med varme og kolde retter bl.a. forskellige salater, afskåret pålæg, sild, ost, frugt, pølser, kylling, koteletter, gullasch-suppe, pommes frites, brød og til dessert er der kage. Der bydes desuden på en aperitif (den tjekkiske national-likør Becherovkaen). Alt dette er inkluderet i prisen, øvrige drikkevarer kan købes ombord. Under turen fortæller vores guide om de flotte bygninger og seværdigheder, vi sejler forbi. Dertil kommer en masse information om landets socialsystem, skolesystem, sygehusvæsen mv. Det er også muligt at gå op på dækket, hvorfra man kan nyde storbyens lyde og charmerende atmosfære.

Pris: kr. 265,- pr. person.


TUR 2: KORT BYRUNDTUR
MANDAG, ONSDAG, FREDAG OG LØRDAG FRA 11.15 TIL 12.45

Vi starter starter under uret ved Krudtårnet (Prasna Brana) på Republikpladsen (Namesti Republiky). Turen går forbi Krudttårnet, igennem den gamle bydel og ned til Karlsbroen. Undervejs passerer vi Centraleuropas ældste universitet, Stænderteatret, Týnkirken, rådhustårnet med det astronomiske ur amt den jødiske bydel. Turen giver et godt overblik over den gamle bydel i Prag, og man får mange praktiske informationer. Turen er til fods.

Pris: kr. 85,- pr. person.


TUR 3: LANG BYRUNDTUR
MANDAG, ONSDAG, FREDAG OG LØRDAG FRA 11.15 TIL 14.30

På denne byrundtur kommer vi forbi størstedelen af Prags seværdigheder. Turen starter under uret ved Krudtårnet (Prasna Brana) på Republikpladsen (Namesti Republiky). Vi går gennem den gamle by, over Karlsbroen og op til Prags Borg. Undervejs passerer vi Centraleuropas ældste universitet som blev grundlagt af Karl IV i 1348, Stænderteateret, Týnkirken hvor danske Tycho Brahe ligger begravet ved alteret, rådhustårnet med det astronomiske ur og den jødiske bydel, hvor guiden bl.a. vil præsentere den gamle jødiske kirkegård. Næste stop er så Karlsbroen - Prags gamle middelalderbro, som Karl IV lagde grundstenen til i året 1357. Fra broen har man en eventyrlig udsigt op til Prags borg. Ved borgområdet holdes der pause, hvor man kan købe en forfriskning inden turen fortsætter gennem Prags borg, hvor præsident Vaclav Havel har sine kontorer. Vi skal også ind og se den enorme Vitus Katedral. På byrundturen fortæller guiden mange historiske facts og legender. Turen giver et godt overblik over Prag, hvilket gør det nemmere at finde rundt i byen på egen hånd resten af ferien. Tag med på byrundtur og få et enestående overblik over Prag. Turen foregår til fods.

Pris: kr. 140,- pr. person.


TUR 4: KULTURAFTEN
TIRSDAG OG FREDAG FRA 17.00 TIL 21.30

En flot forestilling i et af byens berømte sort lys teatre og en god middag på en restaurant i den gamle bydel hører absolut sammen. Det tilbyder vi på denne aften. Inkluderet i prisen er entréen til teatret og en treretters menu med tjekkisk champagne til forretten. Sort lys teater er en genre, som oprindelig kommer fra Østen, og som virkelig har bidt sig fast i Tjekkiet. Mange kulisser og figurer i teaterstykket er malet i selvlysende farver eller er belyst med ultraviolet lys, mens skuespillerne, som fører disse ting rundt på scenen, er klædt helt i sort og er derfor usynlige. Det er en meget farverig og underholdende forestilling, hvor der ikke vil være problemer med sproget, da det er mime-teater, og det er derfor også en god forestilling for børn. Vi vil desuden sørge for, at vi på teatret får de bedste pladser, der er tilgængelige.

Pris: kr. 320 pr. person.


TUR 5: MIDDAG OG VANDSHOW
MANDAG OG TORSDAG FRA 18.00 TIL 22.00

Vi tager sporvognen ud til en lille tjekkisk restaurant, hvor vi skal nyde en god tre-retters middag og en aperitif. Begge dele er inkluderet i prisen. Øvrige drikkevarer kan købes. Efter spisningen går vi til den nærliggende forlystelsespark Výstaviste. Her skal vi overvære et imponerende vandshow ved Krizikovafontænen. Dette vandshow er Europas største. Det er en stor visuel oplevelse, idet vandet, der er oplyst i flere farver, springer til rytmerne af klassisk eller moderne musik. Man overvældes af koreografien. Fontænen blev bygget til en stor industriudstilling i 1891, og er et teknisk vidunder. For få år siden blev den moderniseret og udstyret med ikke mindre end 4500 vanddyser og 1500 projektører. Entréen er inkluderet.

BEMÆRK: MEDBRING 2 SPORVOGNSBILLETTER PR. PERSON.

Pris: kr. 265,- pr. person.


TUR 6: THERESIENSTADT
ONSDAG OG LØRDAG FRA 12.00 TIL 17.00

På denne tur skal vi besøge fæstningsbyen Theresienstadt, der under 2. Verdenskrig blev omdannet til en transitlejr for jødiske fanger. Theresienstadt hører til blandt de kendte kz-lejre fra 2. Verdenskrig. Lejren var et grusomt fængsel og en forfærdelig ghetto. En lille fæstning i nærheden af kz-lejren blev overtaget af Gestapo og brugt til fængsel for politiske fanger. Vi skal på denne tur også se dette tidligere Gestapofængsel. Vi kommer ind i fangegårdene og barakkerne, hvor fangerne boede, samt op på skafottet, hvor ca. 250 fanger blev henrettet. Undervejs bliver der givet en masse faktuelle oplysninger om vilkårene i fængslet. Efter rundvisningen er der mulighed for at se en kortfilm om kz-lejren, samt at besøge et meget interessant museum, som findes på stedet. Besøget Theresienstadt er en meget stærk oplevelse, hvor krigens grusomheder bliver meget nærværende.

Pris: kr. 265,- pr. person.


TUR 7: NIZBOR / KARLSTEJN
TIRSDAG OG FREDAG FRA 09.00 TIL 16.00

Første stop på denne tur er glasværket Nizbor ca. 40 km vest for Prag. Vores guide viser rundt i denne traditionsrige produktion, bl.a. pusteriet og slibehallen. Entréen, samt en lille gave er inkluderet i prisen. Efter rundvisningen er der mulighed for at handle i fabrikkens udsalg. Derefter går turen til Karlstejn, som er en lille hyggelig by med mange gode og traditionelle restauranter og souvenirbutikker. Karlstejn opstod i 1300-tallet omkring borgen, som Karl IV lod opføre som opbevaringssted for sine kostbare kronjuveler. På slottet er der rundvisninger som varer ca. 45 min., dog kun med lokale tysk- eller engelsktalende guider. Hvis man ikke har lyst til en rundvisning på slottet, vil vi alligevel anbefale en spadseretur derop for at nyde udsigten og den smukke natur. Der er også mulighed for at køre derop med taxa eller i hestevogn.

Pris: kr. 265,- pr. person.


TUR 8: BRYGGERI-TUR
TIRSDAG OG FREDAG FRA 15.30 TIL 20.30

Vi starter i på et hyggeligt værtshus, hvor guiden holder et lille foredrag om det fremragende tjekkiske øl, samtidigt med at vi får en smagsprøve. Derefter tager vi med metro til Staropramen, Prags største bryggeri med en årlig produktion på 260 mio. liter øl. Besøget starter med en rundvisning, hvor vi skal se det gamle og det nye bryghus, gæringskarrene og lagertankene i kælderen. Derefter vises en kort film om bryggeriet - hvortil der serveres endnu en øl. Besøget fortsætter på bryggeriets eget værtshus. Derefter tager vi med sporvogn ind til centrum igen, hvor aftenen afsluttes på en restaurant med eget bryggeri. Dér byder vi på en traditionel tjekkisk toretters menu, hvortil der er fri konsumering af friskbrygget øl.

BEMÆRK: MEDBRING 2 SPORVOGNSBILLETTER PR. PERSON.

Pris: kr. 320,- pr. person.


TUR 9: FLØJELSREVOLUTIONEN OG DET 20. ÅRHUNDREDE
TIRSDAG OG LØRDAG FRA 09.30 TIL 11.30

På denne tur spadserer vi en times tid rundt i Prags historiske centrum. Guiden vil give jer en indføring i Prags og Tjekkoslovakiets historie fra ca. 1850 og frem til i dag. Man kommer bla til at høre om oprettelsen af den første republik i 1918, første og anden verdenskrig, Alexander Dubcek og foråret i Prag 1968, Vaclav Havel, der stod i spidsen for fløjlsrevolutionen, som førte til kommunismens fald og endelig delingen af landet i Tjekkiet og Slovakiet i 90`erne. Turen vil føre jer rundt til de fleste af de steder, hvor begivenhederne rent faktisk fandt sted Turen slutter på kommunistmuseet, hvor man kan se en lille film samt diverse plancher og genstande fra perioden under kommunisterne.

Entreen til museet er inkluderet i prisen.

Pris: kr. 140,- pr. person.


TUR 10: FOLKLOREAFTEN
ONSDAG OG LØRDAG FRA 19.00 TIL 23.00

Vi tager med sporvognen ud til restauranten, hvor vi skal starte med en aperitiv - en medovina, som er brygget på honning. Derefter bydes på en traditionel tre-retters menu med fri øl, vin og sodavand. Folkloreshowet består af spændende musik, sang og dans, udført af aktører iklædt smukke folkedragter. De vil fremføre traditionel (tjekkisk eller mährisk) musik og dans, bla. får vi den typiske (cembalo) at se, som er et strengeinstrument, der bruges i sigøjnermusik. Desuden består showet af en række folkedanse. Efter en fornøjelig aften tager vi sporvognen tilbage til centrum.

BEMÆRK: MEDBRING 2 SPORVOGNSBILLETTER PR. PERSON.

Pris: kr. 320,- pr. person.


PRAKTISKE INFORMATIONER

Mødested: Alle ture starter under uret ved Krudtårnet (Prasna Brana) på Republikpladsen (Namesti Republiky).

SE MØDESTED HER ->

Mødetid: Turene starter på de tidspunkter, der er anført oven for turbeskrivelserne.

Tilmelding: Tilmelding er nødvendig.

Jeg vil gerne bestille følgende ture


Navn:
E-mail:
Antal personer:
Telefonnummer:
Hvilke ture
Dato:
Andet:
Modtage vores nyhedsmail:
Mødested for guidede ture:


Vis stort kort


Krudttårnet med uret i forgrunden:

Krudtårnet med ur


Bådtur

Sort Lys teater

Theresienstadt

Karlstejn

Krystalglas


Medlem af "Rejsegarantifonden" med godkendelsesnummer 1488
Copyright © Rejse-mægleren, Braadalvej 2, 9210 Aalborg S.Ø., Danmark
Telefon: 40557566
[Email]