HJEM
- Forside

BESTILLING
- Tilbud ønskes

TILBUD
- Bedste tilbud

REJSEMÅL
- Amsterdam
- Barcelona
- Berlin
- Budapest
- Dresden
- Krakow
- Lissabon
- London
- Madrid
- Paris
- Prag
- Rom
- Stettin
- Teplice
- Warszawa
- Wien

BUDAPEST
- Information
- Hotel
- Guideture
- Teater/opera

OM OS
- Kontakt os
- Firmaprofil
- Sikkerhed
- Betaling
- Betingelser

ANDET
- Transport
- Forsikring
- Links




Medlem af Rejsegarantifonden 1488

BUDAPEST
- Guidede ture i Budapest

Rejsemægleren kan tilbyde følgende ture i Budapest og omegn. Turene findes enten på engelsk eller et af de skandinaviske sprog og foregår dagligt. Kontakt os venligst på e-mail (rejsmed@rejsemaegleren.dk) for reservation af ture eller for flere informationer om de enkelte ture, inklusiv tidspunkter og sprog.

Tur 1: Bytur
Nyd denne 2 timers tur, der er designet til at give jer et godt indblik i Budapests største seværdigheder. Turen foregår i en bus med air condition. Klik på kortet for at se ruten turen følger. Vi anbefaler denne tur til førstegangsbesøgende, eller til folk som er på gennemrejse. Alle aldersgrupper, såvel som grupper og individuelle, er velkomne.

Pris: 27,- Euro pr. person (børn u. 16 år 13,- Euro)


Tur 2: Parlamentsrundtur
Udnyt muligheden for at besøge den imponerende parlamentsbygning. Efter en gåtur rundt om Ungarns største bygning er der besøg indenfor i det fantastiske ny-gotiske parlament (hjemsted for de ungarnske kronjuveler) med guide gennem de storslåede kontorlokaler og smukke trapper.

Pris: 17,- Euro pr. person (børn u. 12 år 11,- Euro)


Tur 3: Parlaments- og byrundtur
Udnyt muligheden for at besøge den imponerende parlamentsbygning. Efter en gåtur rundt om Ungarns største bygning er der besøg indenfor i det fantastiske ny-gotiske parlament (hjemsted for de ungarnske kronjuveler) med guide gennem de storslåede kontorlokaler og smukke trapper. Bagefter krydses Donau over Margaret broen, og der køres til Kongeslottet på Buda siden af Budapest, hvor fiskernes bastion og Matthias kirken, der også ses indvendigt, besøges. Efter slottet, hvor der stoppes for at tage billeder, krydses Elizabeth broen, og turen fortsætter mod Byparken og Heltenes Plads. På vejen tilbage til Hotel Intercontinental, hvor turen ender, passeres Operaen og Skt. Stephens Basillikaen.

Pris: 36,- Euro pr. person (børn u. 12 år 18,- euro)


Tur 4: Det jødiske Budapest
Vi kører langs Donau til St. Stephens Park (mindested for ofre fra Anden Verdenskrig)og Ny Leopold byen, som er det gamle jødiske distrikt, hvorefter vi besøger verdens andenstørste synagoge, Dohany-synagogen, og det jødiske museum (begge med entre inkluderet), den jødiske have, livets træ og heltenes tempel, hvorefter vi byder på et stykke kage og en sodavand i Kosher restauranten, hvor turen slutter. Der vil her også være mulighed for at spise frokost. Turen kører ikke på helligdage eller ved specielle lejligheder.

Pris: 24,- Euro pr. person (børn u. 12 år 13,- Euro)


Tur 5: Røde Stjerne Tur
Vi besøger det store udendørsmuseum, hvor man får et blik ind bag jerntæppet. Som velkomstdrink får vi en "Cocktail Molotov". På museet findes der gigantiske monumenter fra kommunisttiden og store statuer af bla. Lenin, Stalin, Marx, Engels og den sovjetiske soldat. Vi fortsætter turen igennem den sydlige del af Budapest, hvor man får tid på egen hånd til at shoppe på byens mest berømte marked. Turen slutter tilbage i byens centrum.

Pris: 27,- Euro pr. person (børn u. 12 år 15,- Euro)


Tur 6: Nostalgi i Szentendre
Vi tager jer på denne tur til den malerisk skønne by Szentendre, også kendt som kunstnernes by. Efter en spadseretur igennem byens barokke centrum, besøger vi først det keramiske museum og derefter konditormuseet. Efter museumsbesøgene er vi vært for kage og kaffe på en lokal ungarsk cafe. Bagefter får I tid til shopping på egen hånd. Vi afslutter denne tur med at sejle tilbage til Budapest centrum, hvor turen slutter. Fra søsiden er der et fremragende syn op til det Royale palads. I vinterperioden eller i tilfælde af lav vandstand returnerer vi til Budapest i bus.

Pris: 44,- Euro pr. person (børn u. 12 år 20,- Euro)


Tur 7: Royal Rundtur
På denne tur besøger vi det andetstørste barokslot i verden, dronning Elisabeths tidligere sommerbolig. Vi starter med at få en velkomstdrink inde på selve slottet, hvorefter vi fortsætter igennem slottets haver og ser den royale rideskole. Vi nyder kaffe og kage i paladsets cafe. Derfra kører vi videre til munkeklosteret Capuchin i Mariabesnyo, hvor vi besøger kapellet Ano og Grassalkovich familiens grav. Retur til Budapest centrum, hvor turen har sin afslutning.

Pris: 39,- Euro pr. person (børn u. 12 år 20,- Euro)


Tur 8: Budapest By Night
Nyd det "østlige Paris" oplyst i den dejlige natur i Budas bakker. Efter en aperitif serverer vi en 3-retters middag med vin, ledsaget af et varieret Ungarnsk folklore show. Når vi kører retur, vil I fra bakkerne have et fremragende syn udover det oplyste Budapest. Som afsked får vi en drink i slotsområdet, hvorefter turen afsluttes ved enten hotellet eller ved Casinoet (hvor entreen er inkluderet).

Pris: 65,- Euro pr. person (børn u. 12 år 31,- Euro)


Tur 9: Donaurundtur
Vi starter denne rejse ind i Ungarns historie ved Donaus bøjning udenfor Budapest. Vi leder jer igennem Visegrád, den tidligere royale residens, hvorfra der er et fremragende syn udover Donaudalen. Derefter videre til Ezstergom, som er hjemstedet for den katolske kirke i Ungarn. Efter besøg i Katedralen og en 3-retters frokost, bringer vi jer videre til barok kunstnernes by Szentendre, hvor I vil få en guidet rundvisning. Vi returnerer efterfølgende til Budapest via. båd, og turen slutter i Budapest centrum.

Pris: 56,- Euro pr. person (børn u. 12 år 31,- Euro)


Tur 10: Herend ved Balatonsøen
Denne tur bringer jer til porcelænets by Herend ved Balatonsøen. Først får I en guidet tur igennem verdens største porcelænsfabrik, som er grundlagt i 1826. Derefter nyder vi en kop kaffe i "PORCE - LANIUM", hvor der bliver mulighed for at shoppe. Fra porcelænsfabrikken kører vi videre til halvøen Tihany, hvor vi besøger det berømte naturreservat, hvor vi også får tid til at se kapellet, som er grundlagt i 1051. Derefter nyder vi en 3-retters frokost med vin på en traditionel ungarnsk restaurant. Vi afslutter med at køre til det ældste kursted, igennem den ældste promenade ved Balatonsøen, hvorefter vi returnerer imod hotellet i Budapest.

Pris: 68,- Euro pr. person (børn u. 12 år 36,- Euro)


Tur 11: Puszta Rundtur
Nyd en uforglemmelig dag i den ungarnske Puzsta. Vi kører først til Kecskemét, hvor I får en guidet rundvisning, hvorefter vi fortsætter til Lajosmizse, hvor i vil blive modtaget med en traditionel ungarnsk velkomstdrink. Efter en flot opvisning af de berømte ryttere og en hestevognstur gennem Pusztaen, vil der blive serveret en 3-retters menu med vin, ledsaget af sigøjner musik, i en Csarda. Vi returnerer derefter til hotellet i Budapest.

Pris: 68,- Euro pr. person (børn u. 12 år 41,- Euro)


Tur 12: Dagsbådture: Duna Bella - Gensyn med Buda og Pest
En behagelig time ombord på en båd, midt imellem Buda og Pests storslåede seværdigheder, og 1 times spadseretur på Margeretøen. Denne tur har 2 muligheder. I kan vælge at stå af på Margaretøen, hvor I vil modtage 1 times rundvisning på enten tysk eller engelsk (ved forespørgsel kan tilbydes Italiensk, Fransk og Spansk). Eller I kan vælge kun at deltage i sejlturen. I prisen er der også inkluderet 2 drinks bestående af en cocktail og en øl, et glas vin eller en sodavand. På tilbagevejen bliver der også plads til et tombolaspil.

Pris: 18,- Euro (børn u. 8 år gratis ifølge med 2 voksne)


Tur 13: Aftenbådture: Danube Legend
Nyd kombinationen af lyd, udsigt og et visuelt show på floden. Aftenbådturen bliver ledsaget af lyd- og filmfremvisning. Imens I nyder de oplyste bygninger i Budapest, bliver der ombord vist film på seks tv-skærme, som viser hvordan seværdighederne ser ud indvendigt. Floden Donau, konger og herskere, arkitekter og kunstnere fortæller hovedstadens historie. 2 drinks er inkluderet i prisen: et glas champagne og efter eget valg et glas vin, en øl eller en sodavand.

Pris: 18,- Euro (børn u. 8 år gratis ifølge med 2 voksne)


Tilmelding: Tilmelding er nødvendig.

Jeg vil gerne bestille følgende ture


Navn:
E-mail:
Afrejseby:
Dato:
Antal personer:
Hvilke ture
Andet:
Modtage vores nyhedsmail:

Folklore

Parlamentet i Budapest


Medlem af "Rejsegarantifonden" med godkendelsesnummer 1488
Copyright © Rejse-mægleren, Braadalvej 2, 9210 Aalborg S.Ø., Danmark
Telefon: 40557566
[Email]